Chefen for politiet overskred en rød linje i Jerusalem. Men ingen stoppede den højrenationale politiker

Den israelske minister for national sikkerhed anførte i weekenden en stor flok mennesker op til det hellige sted for jødedommen i Jerusalem. Her bad den højrenationale politiker Itamar Ben-Gvir en bøn og lod sig filme til en video, så alle kunne se og høre, at han gjorde det. Siden er fordømmelserne strømmet ind. Alle kan, uden at forstå hebraisk, se de særlige bevægelser, der følger den jødiske bøn. Man kan på videoen høre, at ministerens ord bliver besvaret af gruppen omkring ham med »amen« og »halleluja« samt messende sang. Der er ingen tvivl, og Itamar Ben-Gvir lader ingen tvivl være tilbage om, at han ønskede, at alle skulle se, at han, Israels chef for politiet, overtrådte en af de mest mørkerøde linjer i Mellemøsten. Det er første gang, at en af regeringens ministre har fremsagt en bøn helt åbenlyst på Tempelbjerget, konstaterede israelske medier. Fordi pladsen både er et meget vigtig for jødedommen og islam, er den et af de mest omstridte religiøse steder i hele verden. Ifølge en årtier lang »status quo«-aftale kan jøde besøger pladsen, men ikke bede her. Mødt med fordømmelse Man kan på videoen også se uniformerede israelske ordenshåndhævere betragte optrinnet. Det er i sig selv opsigtsvækkende, bemærker The Times of Israel, fordi israelsk politi tidligere har »fjernet eller tilbageholdt« jødiske besøgende på Tempelbjerget – af muslimer kaldet Al-Aqsa – hvis de er blevet grebet i at udføre en bøn. Det var ikke med premierminister Benjamin Netanyahus gode vilje, at en af hans helt centrale ministre overtrådte det såkaldte »status quo« for håndteringen af tre religioner – jødedommen, kristendommen og islam – i den hellige by. Det lod premierministeren vide i en udsendt erklæring helt uden den tvetydighed, som den drevne politiker ofte ynder for at give sig selv politisk råderum. »Israels politik med at opretholde status quo på Tempelbjerget er ikke ændret og vil forblive uændret,« lød Netanyahus besked. Samtidig lod nogle af Vestens vigtigste allierede i Mellemøsten vide, at de så alvorligt på Ben-Gvirs handling. Saudi Arabiens udenrigsministerium udsendte en erklæring, der »på det kraftigste fordømte« det, der er blevet kaldt en provokation, der virker som benzin på bålet i regionens konflikt. Fra Jordans regering lød en opfordring til, at den israelske regering øjeblikkelig sætter en stopper for den »uacceptable provokation« fra Ben-Gvir, som Jordan Times berettede. Fra Jordan blev det understreget, at al-Aqsa og Tempelbjerget kun er en plads for muslimsk bøn, mens det er Jordans myndigheder, der har autoriteten over religiøse handlinger på det hellige sted i Jerusalem. Og at det i øvrigt er gældende ifølge »international lov og den juridiske og historiske status quo«. For muslimer er Al-Aqsa moskeen et af de helligste steder i islam. Jordansk kontrol Den jordanske administrative kontrol over en helt central del af Jerusalem blev paradoksalt nok stadfæstet ved en israelsk-jordansk aftale efter den israelske erobring i 1967 af Den Gamle By i Jerusalem, inklusive Tempelbjerget og Grædemuren. Aftalen bliver beskrevet som »status quo«, og det er derfor, at udtrykket siden har haft en helt særlig betydning i Mellemøsten. Israel har den sikkerhedsmæssige kontrol og bestemmer over adgangen til Tempelbjerget og al-Aqsa for både israelere, palæstinensere og turister. Det var også udelukkende israelske myndigheder, der ville have autoriteten til at gribe ind under Ben-Gvirs besøg. For en del nationalistiske og religiøse israelske jøder er begrænsningen på Tempelbjerget blevet mere og mere utålelig. Fornemmelsen hos Ben-Gvir og andre er, at Israel nu har styrken til at gøre op med en af de sidste røde linjer, som israelerne må underkaste sig i regionen. Man vil måske spørge sig selv, hvordan en bøn, selv i en hellig by, kan vække så stor opstandelse et sted, hvor rækken af rædselsvækkende og blodige begivenheder kan synes uendelig. Et svar kan være følelsen, som man kan møde i Jerusalem og omegn af, at »status quo« er den sidste grænse at overskride, den sidste bremse. Fornemmelsen af, at herfra kan alt ske. Ben-Gvir brugte besøget på Tempelbjerget til at udtrykke et ønske om at »besætte Gazastriben« og erklære, at hele Gazastriben er israelsk. Han fastslog desuden, at der fra Tempelbjerget var brug for at sende en besked om »udslettelse af alle Hamas-medlemmer« og opfordre Gazas indbyggere til »frivillig migration«, som Times of Israel beskrev det. Det ville betyde alt andet end status quo, når en afslutning på Gazakrigen måtte komme. Sanktioner mod Ben-Gvir I Europa og andre vestlige lande er Ben-Gvir allerede inden besøget på Tempelbjerget udpeget som en af de største forhindringer for en fredsløsning. Holland erklærede for nylig den israelske sikkerhedsminister for uønsket med indrejseforbud. Storbritannien, Australien, Canada, New Zealand og Norge udstedte i juni indrejseforbud og yderligere sanktioner mod såvel Ben-Gvir som Israels finansminister, Bezalel Smotrich. Om Ben-Gvir lader sig anfægte af udenlandske sanktioner er et spørgsmål. Efter sin bøn og premierminister Netanyahus afvisning af at ændre noget, har den israelske minister ifølge lokale medier givet sig i kast med netop at fjerne begrænsninger for jøders adgang til Tempelbjerget. I første omgang forsøger Ben-Gvir angiveligt at afsætte Jerusalems en genstridige politichef, der modsætter sig opgaven. Og som vil bevare status quo. https://www.berlingske.dk/internationalt/chefen-for-politiet-overskred-en-roed-linje-i-jerusalem-men-ingen